Luftning

Inden du benytter hallen er din hund selvfølgelig luftet godt af.

Har du ikke nået det hjemmefra eller har du kørt langt, så er der en indhegnet lufteplads lige op af hallen. Der er endda installeret lys så du også kan se (og samle op efter) din hund.

Lågen skal altid holdes lukket så bla. råvildet ikke forvilder sig derind!

Du er altid sammen med din hund i lufte-indhegningen og der er kun en hund derinde af gangen (undtaget er hunde fra samme husstand).

Brandhanen er sat op til de hunde der vil lette ben.

Lufteindhegningen er det eneste sted udenfor på Blakhøj hvor din hund må være løs og eneste sted din hund må rengøre sig.

Det er IKKE tilladt at lufte hund andre steder!

Der er parkeringsplads lige foran hallen og lufteindhegningen samt lys der aktiveres af sensor begge steder.

Sund fornuft!

  • Ophold og træning i hallen er på eget ansvar.
  • Personen der booker hallen er erstatningsansvarlig for eventuelle skader på ejendom og udstyr.
  • Hundeleg og soignering er ikke tilladt.
  • Uheld rengøres omgående og meldes til AnneMette på sms 21704332
  • Gulvet rengøres efter brug hvis nødvendigt. Der er kost og rengøringsmidler til rådighed

Hallen

Hallen er bygget for at Blakhøj har faciliteter til at træne egne hunde, men også andres på enten hold, temadage eller ved enetimer.

Der er åbnet for at du kan bruge faciliteterne og vi håber selvfølgelig at du vil passe på dem som var det dit eget.

Du finder hallen beliggende bagerst på ejendommen og efter du har passeret den lille hal. Parkering sker foran hallen.

Billedet indsat er af ældre dato, men bygningernes beliggenhed passer stadig.

Af hensyn til beboere og egne hunde må der ikke luftes, trænes eller andet andre steder end de anviste.

Der er en del vildt på Blakhøj så vær obs på din hund allerede når du åbner bilen.

Det er strengt forbudt at følge stien ned langs hallen og brud på dette vil medføre bortvisning.

Regelsættet (som bla. hænger i hallen lige inden for døren) er lavet for at alle trives bedst muligt og sikres optimale rammer for træning af vores hunde.

Vær venlig at respektere dem, brug stedet med omtanke og efterlad det som du modtog det og selv ønsker at modtage det igen.

Alle træningsgenstande er private og må ikke bruges medmindre der er lavet specifik aftale herom.

Ved endt træningspas slukkes der for varmen (såfremt det er tilkøbt), alt lys slukkes (også i te-køkkenet) og alle døre og porte lukkes forsvarligt.

Andet

I hovedbygningen findes både butik samt toiletfaciliteter.

Disse kan benyttes uder hensyntagen til, at du kommer ind i vores private hjem. Salg fra butikken sker efter aftale – kontakt på sms 21 70 43 32

Vi fører produkter fra Essentials – herunder foder og godbidder.

I hallen hænger et lille udpluk af de godbidder samt træningsgenstande vi oftest bruger til vores egen træning.

Ønsker du at købe noget herfra, er der opsat betalingsbetingelser på væggen som skal følges.

Alle køb afregnes inden hallen forlades!

2024© Hundehal.dk, Blakhøjvej 12, 8381 Tilst. kontakt@hundehal.dk